GÆLD/LÅN+

 

• LINK
• 
  
  
  
  

Hvad siger bibelen om en kristen, der får gæld? Bør en kristen låne penge, eller låne penge ud?

FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL NO COPYRIGHT

Der står i Bibelen. Vi ikke skal vende os bort fra den der vil låne.

Hvis alle kristne i dag gav bare 10% ville der ikke være flere fattige i verden.

Ja, vi kan godt låne også banklån. Men, Gud ønsker fails ikke vi skal være i den situation at vi er tvunget til at låne, hvilket vi kunne undgå hvis alle kristne med glæde delte alæt med hinanden som de første kristne gjorde Paulus’ formaning i Romerne 13:8 er en vigtig påmindelse om, at Gud ikke er så glad for gæld, der ikke betales tilbage indenfor en rimelig tidsgrænse (se også Salme 37:21). Alligevel har fået myndighederne indsat over os, hvis vi virkelig ikke har nogen mulighed for at tilbagebetale et lån er det altis samfundets regler der gælder på området

Samtidigt taler bibelen ikke imod enhver form for gæld. Bibelen advarer os imod gæld, og taler rosende om dyden ikke at optage gæld, men den forbyder ikke gæld. Bibelen giver nogle hårde ord med på vejen til dem, der låner penge ud, men som misbruger deres skyldnere, men den fordømmer ikke den person, der låner pengene.

Men bibelen Taler meget klart imod ågerrenter som mage lånudbyder sætter på i dag, i sær hvis man ikke kan tilbagebetale kan de faktisk sætte alle de renter på de selv ønsker så lånet bliver dobbelt eller mere, det er ikke guds vilje de gør sådan overfor folk der har viljen til at betale men ikke er i stand til det. Åge renter, ågerkarlen er der mange af i verden. Når vi låner indbyrdes sætter vi aldrig renter på og ruer med retten hvis en kristen ikke kan betale.

Nogle mennesker sætter spørgsmålstegn ved enhver form for lånerenter, men vi ser flere gange i bibelen, at det forventes at man modtager en rimelig rente, hvis man låner penge ud (Ordsprogene 28:8; Matthæus 25:27). I det gamle Israel forbød loven dog, at man krævede renter af en bestemt slags lån – nemlig lån til de fattige (3. Mosebog 25:35-38). Denne lov havde mange sociale, økonomiske og åndelige grunde bag sig, men der er to, der specielt er værd at nævne. For det første hjalp loven de fattige, så deres situation ikke forværredes. Det var i sig selv svært nok at havne i fattigdom, og det kunne være ydmygende at søge om hjælp. Men hvis en fattig person udover at låne penge, også skulle betale en urimelig høj rente, så ville denne forpligtelse være mere skadelig end gavnlig.

Som det andet, så lærer loven os noget åndeligt vigtigt. Hvis en låner lånte penge til en fattig person, så var dette en barmhjertighedsgerning. Han ville miste pengenes brug, imens de var lånt ud. Men det ville stadig være en håndgribelig måde at takke Gud på, for at han ikke krævede ”renter” af den nåde, han viste overfor sit folk. På samme måde, som Gud i stor nåde havde bragt israelitterne ud af Egypten, da de var fattige slaver, og gav dem deres eget land (3. Mosebog 25:38), forventede han også, at de viste samme venlighed overfor deres fattige medborgere.

Kristne befinder sig i en lignende situation. Jesu liv, død og opstandelse har betalt vores syndeskyld til Gud. Da vi nu har muligheden, kan vi hjælpe andre i nød, specielt medtroende, med lån som ikke overstiger deres problemer. Jesus gav endda en lignelse om noget, der mindede meget om dette, i historien om de to kreditorer, og deres holdning til tilgivelse (Matthæus 18:23-35).

Bibelen hverken forbyder eller opmuntrer til at låne penge. Bibelen visdom lærer os, at det normalt ikke er en god ide at få gæld. Gæld gør os essentielt til slaver af de mennesker, vi låner pengene af. Samtidigt kan det nogle gange være et ”nødvendigt onde” at få gæld. Så længe at penge bliver håndteret fornuftigt, og det er muligt at betale af på gælden, kan en kristen tage gældens byrde på sig, hvis det er absolut nødvendigt.

Ja. Vi kristne må låne. Det har Gud ikke noget imod. Men vi skal overveje nøje hvad vi skal buge lånet til