Svar
Er
evig sikker bibelsk?
Svar.
Når
kristne lærer Jesus Kristus at kende som deres frelser, så bringes
de ind i et forhold til Gud, der garanterer dem evig sikkerhed.
Judasbrevet 1:24 fortæller om ”ham, som formår at værne jer mod
fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af
jubel.” Guds kraft har evnen til at holde en troende fra at falde.
Det er op til ham, og ikke os, at stille os over for hans
vidunderlige væsen. Vores evige sikkerhed er et resultat af det, Gud
gør, og ikke vores egen bestræbelse på at bevare vores
frelse.
Jesus
Kristus proklamerede selv, ”.. jeg giver dem evigt liv, og de skal
aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan
rive det ud af min faders hånd” (Johannes 10:28-29b). Både Jesus
og Faderen har et fast greb om os. Hvem kunne nogensinde rive os ud
ad Faderens og sønnens hånd?
I
Efeserne 4:30 står der, at troende er ”beseglet indtil
forløsningens dag.” Hvis troende ikke havde en evig sikkerhed, så
ville beseglingen ikke vare til forløsningens dag, men kun til
syndens, frafaldets eller vantroens dag. Johannes 3:15-16 fortæller
os, at enhver som tror på Jesus Kristus skal ”have evigt liv.”
Hvis et menneske blev lovet evigt liv, men derefter fik det frataget,
så var det ikke ”evigt” til at begynde med. Hvis evig sikkerhed
ikke er sand, så er bibelens løfte om evigt liv også en fejl.
Det
stærkeste argument for evig sikkerhed findes i Romerne 8:38-39, hvor
der står: ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller
engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller
kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden
skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, Vor
Herre.” Vores evige sikkerhed er baseret på Guds kærlighed til
dem, som han har genløst. Vores evige sikkerhed er købt af Kristus,
lovet af Faderen, og beseglet ved Helligånden.
Betingelsen for evig sikkerhed er Jesus i dig og du i Ham ved Den Hellige Ånds liv i dig.
%20-%20Kopi.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar