Hvad siger bibelen om helbredelse? Er der helbredelse i forsoningen?
Helbredelse var en stor del af Jesu offentlige tjeneste her på jorden. Inden han blev taget op til himlen, sagde han bla. ”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markusevangelium kap. 16 vers 17-18. Dette løfte gælder også i dag. Jesus tilvejebragte både frelse og helbredelse, da han døde på Golgata kors. Profeten Esajas siger det således: ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Esajas kap. 53 vers4-5. Der er mange, som i dag oplever guddommelig helbredelse. Særlig i den 3. verden, hvor tilgangen til kristendommen er enorm, følger helbredelser ofte i kølvandet på forkyndelsen af evangeliet. Men også herhjemme og i vores egen menighed oplever vi, at mennesker bliver helbredt som svar på bøn.
Det er troens bøn der frelser/helbreder den syge, Vi skal i tro lægge hænder på de syge, ikke bare bede en bøn.
Hvis vi ikke har mulighed for fysik at lægge hænderne på den suge, kan vi tro bede der hjemme for den syge, vi har fået autoritet til at løse og binde.
Der står som sagt i Esajas 53:5, som også citeres i 1. Petersbrev 2:24, er et nøglevers hvad angår helbredelse, men det misforstås ofte og bruges ofte forkert. ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Ordet, der oversættes med ”helbredt,” kan betyde enten åndelig eller fysisk helbredelse. Men konteksten som vi finder i Esajas 53 og 1. Petersbrev 2 gør det klart, at der tales om åndelig helbredelse. ”På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt” (1. Peter 2:24). Verset taler om synd og retfærdighed, ikke om sygdomme og lidelser. Derfor taler ordet ”helbredt” i begge vers om at blive tilgivet og frelst, og ikke om fysisk helbredelse.
Bibelen forbinder ikke specifikt fysisk helbredelse med åndelig helbredelse. Mange gange bliver mennesker fysisk helbredt, når de sætter deres lid til Jesus Kristus. Generelt er det altid Guds vilje at helbrede. Gud vælger altid hvem, og hvad Han vil bruge til helbredelse, Han bruger mange forskellige redskaber her under læger, Lukas var også læge.
Apostlen Johannes sætter dette i det rette perspektiv for os: ”Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om” (1. Johannes 5:14-15). Gud virker stadig mirakler. Gud helbreder stadig mennesker. Sygdom, lidelse, smerte, og død er stadig virkeligheder i denne verden. Medmindre Herren vender tilbage, vil enhver som lever i dag dø på et tidspunkt, og størstedelen af dem (inklusive kristne) dø som et resultat af et fysisk problem (sygdomme, lidelser, skader). Det er ikke altid Guds vilje at helbrede os fysisk.
I sidste ende venter vores fuldstændige helbredelse på os i himlen. I Himlen vil der ikke længere være smerte, sygdom, lidelser, eller død (Åbenbaringsbogen 21). Vi bør alle være mindre optaget af vores fysiske tilstand i denne verden, og mere optaget af vores åndelige tilstand (Romerne 12:1-2). Så kan vi fokusere vores hjerter på himlen, hvor vi ikke længere behøver at kæmpe med fysiske problemer. Johannes’ Åbenbaring 21:4 beskriver den sande helbredelse, vi alle bør længes efter: ” Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet”.
%20-%20Kopi.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar