7 dags adventisten?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

7 dags adventisten?

Ja, de er kristne men adskiller sig ved ikke at tro på evige fortabelse som kristne generelt tror på, de tror på evig udslettelse. De adskiller sig ved at mene vi ikke må spise hvad som helst. Lever uden ose lov og holder Sabbat

Ja, 7. Dags Adventistkirken (7DA) er en kristen protestantisk kirke eller menighed, der er baseret på Bibelen, men de har specifikke fortolkninger, der adskiller dem fra andre kristne, særligt deres fokus på lørdag som sabbat (syvende dag) og troen på Jesu snarlige genkomst (advent), hvilket giver dem deres navn. De anser sig selv for at følge Bibelen, men andre kirker kan have forskellige syn på, hvorvidt deres lære er fuldt ud bibelsk, især omkring kostregler og loven.

Nøglepunkter om Syvende Dags Adventisterne (7DA):

Bibelsk Grundlag: De studerer Bibelen meget grundigt og mener, at deres lære er bibelsk.

Sabbatten: De holder hviledagen om lørdagen (syvende dag), som de mener er bibelsk påbudt, i modsætning til søndagsfejringen i de fleste andre kristne kirker.

Jesu Genkomst: De tror stærkt på, at Jesus snart vil komme tilbage (advent).

Helsebudskab: De lægger stor vægt på sundhed, herunder vegetarisk kost, baseret på deres bibelfortolkning.

Kristne, men anderledes: Selvom de er kristne, der tror på Jesus, ses deres specifikke tolkninger (som sabbatten) ofte som afvigende fra mainstream-kristendommen, hvilket fører til debat om, hvorvidt de er "bibelske" i alle aspekter.

Så ja, de er en bibelsk inspireret og baseret menighed, der dog har unikke træk, som fremhæver deres egen identitet.

Ja, kirker som syvendedagsadventister tror på Helligåndens dåb, men opfattelsen varierer lidt; de ser den som en nødvendig, kraftfuld oplevelse efter dåben (vand-dåben), der giver styrke til at leve kristent, døbe i Ånden (ikke nødvendigvis tungetale) og modtage Åndens gaver, hvilket adskiller sig fra pinsekirker, der ofte fokuserer mere på åbenbare tegn som tungetale som et bevis på dåben.

Hvad syvendedagsadventister tror:

Adskillelse fra dåb: Dåben (vand) er et skridt for syndernes tilgivelse, mens Helligåndens dåb er en separat, efterfølgende begivenhed, der giver kraft.

Fokus på kraft: Det primære mål er at modtage "kraft fra det høje" (Ånden) for at overvinde synden og leve i lydighed, som beskrevet i Romerbrevet 8:13.

Åndens gaver (Nådegaver): De tror også på de åndelige nådegaver (som nævnt i 1. Korintherbrev 12), men ser dem som midler til at tjene, ikke nødvendigvis som det centrale bevis på dåben.

Ikke altid tungetale: Selvom tungetale (tale i tunger) er anerkendt af nogle som en manifestation, er det ikke universelt set som det eneste tegn; kraften til at leve et helligt liv er central for adventister.

Forskellen til Pinsekirker:

Mens adventister tror på Helligåndens dåb og dens kraft, lægger pinsekirker ofte vægt på tungetale som det primære eller første tegn på, at man er blevet "fyldt" eller "døbt i Ånden".

Så ja, 7DA tror på Helligåndens dåb, men deres vægtlægning ligger på dens transformere kraft til et liv i lydighed, snarere end specifikke åbenbare tegn som primær indikator. De er ikke så meget for Den Hellige Ånds gaver her under tungetale, helbredelser profetisk tale etc.

De mener vi selv skal overvinde synden, de tror ikke at Jesus allerede har sejret over synden og givet os del i Hans sejr netop fordi de vil frelses ved lovens bogstaver.

De lever faktisk i et mix af Gts love og regler of Nts liv.

Vi sammenligner dem på ingen måder med Jehovas vidner eller anden sekt slet ikke. De bruger samme bibel, samme dåb tror på det samme men deres livsstil er ikke som generelle kristne.

De har deres egen terrier, ikke den som kristne generelt folder sig til.

Deres misforstået lære omkring fortabelsen, mad og drikke og loven, stemmer ikke i overensstemmelse med en ny testamenter menighed/kirke.

Vi accepterer selvfølgelige vore tros sækkendes holdninger, men ikke altid deres lære da den ikke er bibelsk ifølge nt

Amen

ER DEN KATOLSKE KIRKE VERDEN KIRKEN

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

DEN KATOLSKE KIRKE VERDEN KIRKEN

ER den katolske kirke antikrist kirke som kommer?

Ja den katolske kirke er den den falske verdens kirke er i ledetog med antikrist kirke.

Ja, Den katolske kirke betragtes som en Verdenskirke (katolsk betyder "almen" eller "universel") på grund af sin globale udbredelse og fællesskab, der forener over 1,3 milliarder mennesker under paven, selvom andre kirkesamfund også kan kalde sig "kristne kirker" eller have store globale netværk; den er verdens største kristne kirke.

Hvad betyder "Verdenskirke" for Den katolske kirke?

Globalt Fællesskab: Den forener katolikker fra alle kulturer og nationer, der fejrer messen i fællesskab, uanset hvor i verden de befinder sig.

Universalitet i Tro: Den katolske tro og lære er den samme overalt, anerkender pavens autoritet, og søger at nå alle mennesker.

Kirken viser sig globalt gennem donationer, præster og missionærer, der arbejder i fattigere lande, og ved at katolikker fra forskellige lande mødes i lokale sogne.

Andre kristne trossamfund, som ortodokse kirker, protestantiske kirker (f.eks. verdenskirker i anglikanske eller lutherske traditioner) og pinsekirker, er også globale eller har store internationale netværk og kan betragtes som "verdenskirker" i bred forstand.

Katolicisme refererer specifikt til Kirken, der anerkender Paven i Rom.

Så ja, Den katolske kirke er verdens største kirke og en Verdenskirke, men begrebet "verdenskirke" kan også beskrive andre globale trosfællesskaber.

Forskellen ligger primært i ledelsen og traditionerne: Den katolske kirke ledes af Paven (som ser sig som Peters efterfølger) fra Rom, anerkender helgener (især Jomfru Maria) og har en hierarkisk struktur med præster, biskopper og munke/nonner, mens "den almindelige" (typisk protestantisk folkekirke, som i Danmark) ikke har en pave, lægger mere vægt på direkte forhold til Gud/Jesus og har forskellige præsteregler (kvinder kan være præster, og præster kan gifte sig). Katolicisme betyder "almindelig" eller "universel", og den katolske kirke ser sig som den oprindelige kirke.

Paven i Rom er kirkens øverste leder; ufejlbarlig i visse trosspørgsmål. Det er det gamene romerretliges stuktur kirken bygger på, for senere at overtage verdens magtens kirke,

Protestantisk: Ingen pave; ledelsen er mere lokal/folkekirkelig, og trosretninger kan variere.

Helgener & Maria: På trods af Gud siger. Vi ikke må dyrke afguder, lave religiøse biller og tilbede dem, gør den katolske kirke dette.

Dyrker helgener som forbilleder og forbinder med Gud; Jomfru Maria spiller en stor rolle.

Protestantisk: Fokuserer på Gud og Jesus alene, ikke helgendyrkelse.

Præster lever i cølibat (må ikke gifte sig), og kvinder kan ikke være præster.

Protestantisk: Præster må gifte sig, og kvinder kan være præster. I den katolske kirke foregår der mange pædofil sager, præster misbruger mange steder de store drenge til sex som skal tjene i den katolske kirke.

Katolsk: Messen opfattes ofte som mere festlig med faste ritualer og kor (fx hvidklædte drenge/piger).

Protestantisk: Varierer, men generelt mindre ritualiseret.

Selvforståelse:

Katolsk: Ser sig som den universelle, oprindelige kirke grundlagt af Jesus, opbygget på apostolisk tradition.

I Danmark: Den romersk-katolske kirke er et mindretalskirkesamfund (ca. 52.000 registrerede), mens den protestantiske folkekirke (evangelisk-luthersk) er den store nationale kirke.

Amen

Jezabel?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Jezabel?

Findes Jezabel i dag?

Ja, mange har denne ånd i sig også inden for kirkerne findes de. De dominerer over andre, de manipulerer med andre, udnytter andre etc. Hold dig fra sådanne de bærer Jezabels falske ånd ikke Den Hellige Ånds frugt Et eksempel vi kender er  den falske sekt Jehovasvidner, se selv efter hvad de gør.

Jezabel (eller Jesabel) var en fønikisk prinsesse og dronning af Israel, gift med kong Akab (ca. 874-853 f.Kr.), kendt i bibelske beretninger (1. Kongebog, 2. Kongebog) for at have promoveret Baals-dyrkelse og forsøgt at udrydde Jahve-profeterne, herunder en konfrontation med profeten Elias, og for at have arrangeret den falske retssag og henrettelse af naboten Nabot for at overtage hans vingård, hvilket førte til profetier om hendedøden. Hun er en central figur, der symboliserer afgudsdyrkelse, magt og ondskab i Bibelen, men også en af de få kvinder, der udøvede betydelig magt.

Datter af kong-præsten Ethbaal fra Sidon (Fønikien).

Ægteskab: Gift med kong Akab af det nordlige Israel af politiske årsager, hvilket bragte fønikisk religion ind i Israel.

Hendes handlinger og rolle i Bibelen:

Fremmede Baals-dyrkelse: Opførte templer for Baal og fremmede tilbedelsen af ham og Ashera-pælen.

Konflikt med Elias: Blev en fjende af profeten Elias, som hun forsøgte at dræbe efter hans sejr over Baals-profeterne.

Nabots vingård: Anklagede falsk naboten Nabot for blasfemi, hvilket førte til hans og sønnernes henrettelse og konfiskation af vingården, en handling kritiseret af Elias.

Som straf for hendes synder, blev hun styrtet ud af et vindue på befaling af Jehu (der tog magten), hvor hun blev ædt af hunde.

Jezabel er i Bibelen blevet et symbol på en magtsyg, voldelig og "horeagtig" kvinde, der repræsenterer afgudsdyrkelse og opposition mod den sande Gud.

amen

BILEAMS LÆRE?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

BILEAMS LÆRE?

Eksisterer Bileams lære i dag?

Ja, det gør den.

Bileams lære i Bibelen er en advarsel mod at søge egen vindings skyld, selv når man tilsyneladende tjener Gud, og hvordan man kan friste Guds folk til synd i stedet for at forbande dem direkte. Læs eksempel vis i Romer 1-2 De er ligeglade med Guds retfærdigheds lov I Jesus, følger ikke i Jesus fodspor, har en vildfarendes ånd, ikke Den Hellige Ånd i si. De forfører andre, hvis de kan i sexual umoral, de siger nok sådan og sådan siger Bibelen men de nægter self at være Ordets gøre. Hild dig fra dem

Beretningen om Bileam lærer os, at Gud fører sin vilje igennem, når han vil det, og at han kan få alt fra et æsel til en spådomsmand til at tale sit ord. Desuden tydeliggør 4. Mosebog 22-24, at Gud er med sit folk og beskytter det. Grunden er, at Gud selv har lovet det, og ikke at folket dyrker Gud på den måde, de bør.

Bileams lære i Bibelen, særligt fra 4. Mosebog kap. 22-24 og 25, handler om hans forsøg på at forbande Israel for kong Balak, men at Gud tvang ham til at velsigne dem, selvom Bileam fandt en måde at lokke Israel til synd (hor og afgudsdyrkelse) via moabitiske kvinder, hvilket førte til straf, og læren om, at man ikke kan forbande det, Gud velsigner, men at fristelse til synd kan være en snedig vej til fald, som nævnt i Johannes Åbenbaring 2:14-15.

Hvad Bileam lærte/gjorde:

Forsøg på at omgå Gud: Bileam ville gerne forbande Israel for rigdom, men Gud forbød ham det. Bileam søgte vedholdende Guds vilje, men forsøgte at presse den til at tillade ham at rejse (4. Mos 22:18-19).

Velsignelse frem for forbandelse:

Trods sine intentioner tvang Gud Bileam til at velsigne Israel, da han indså, at Israel var velsignet (4. Mos 23:8, 24:1).

Fristelse som "lærer": Selvom han ikke kunne forbande dem direkte, lærte Bileam Balak, hvordan man kunne få israelitterne til at synde ved at spise afgudsoffer og drive hor, hvilket også førte til synd og straf for Israel (4. Mos 25).

Hvad Bibelen siger om Bileams lære (i Det Nye Testamente):

Johannes Åbenbaring 2:14-15 nævner, at nogle holder fast ved Bileams lære – at lokke Guds folk til at falde i synd med afgudsoffer og utugt.

Det bruges som et eksempel på en falsk lærer, der bruger snedige metoder til at få folk til at synde, selvom de ikke åbent går imod Gud.

Bileams lære i Bibelen er en advarsel mod at søge egen vindings skyld, selv når man tilsyneladende tjener Gud, og hvordan man kan friste Guds folk til synd i stedet for at forbande dem direkte.

amen

TRÆNGSELS TIDEN. LÆNGERE ARTIKKEL

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

TRÆNGSELS TIDEN

Hvad er trængslen / trængselstiden? Hvordan ved vi, at trængslen vil vare i syv år?

Svar

Trængslen er en syvårsperiode i tiden, hvor Gud vil føre sin disciplinering af Israel til fulde, samt færdiggøre sine domme over den vantro verden. Kirken, som består af alle dem, der stolet på personen Jesus Kristus, og på hans værk, og på at disse ting vil frelse dem fra at blive straffet for synd, vil ikke være til stede under trængslen. Kirken vil blive taget bort fra jorden, i en begivenhed der kaldes bortrykkelsen (1. Thessaloniker 4:13-18; 1. Korinther 15:51-53). Kirken frelses fra den kommende vrede (1. Thessaloniker 5:9). Igennem hele Skriften kaldes trængslen også ved andre navne, så som Herrens Dag (Esajas 2:12; 13:6-9; Joel 1:15; 2:1-31; 3;14; 1. Thessaloniker 5:2); nød og trængsel (5. Mosebog 4:30; Sefanias 1:1), den store trængsel, som peger på den anden og meget intense halvdel af syvårsperioden (Matthæus 24:21); trængselsdag eller trængselstid (Daniel 12:1; Sefanias 1:15); Jakobs trængsel/ Jakobs trængselstid (Jeremias 30:7).

Det er vigtigt at have en forståelse af Daniel 9:24-27, hvis man ønsker at forstå trængslen formål og tidspunkt. Passagen taler om 70 uger, som er blevet erklæret mod ”dit folk.” Daniels folk er jøderne, nationen Israel, og Daniel 9:24 taler om en periode i tidsregningen, som Gud giver ”før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.” Gud erklærer, at ”halvfjerdsindstyve syvere” vil afslutte denne sag. Dette er altså halvfjerdsindstyve syvår, eller 490 år (Nogle oversættelser taler om 70 uger af år). Dette bekræftes af et andet sted i Daniel. I vers 25 og 26 får Daniel at vide, at Messias vil blive fjernet efter ”syv syvere og 62 syvere” (69 i alt), som begynder med beslutningen om at genopbygge Jerusalem. Med andre ord, vil der 69 gange syv år (483 år) efter beslutningen om at genopbygge Jerusalem ske det, at Messias vil blive fjernet. Bibelhistorikere bekræfter, at der fra beslutningen om at genopbygge Jerusalem, til Jesus blev korsfæstet, gik 483 år. De fleste kristne lærde har den ovenstående forståelse af Daniels halvfjerdsindstyve syvere, uanset hvilket syn de har på eskatologien (fremtidige ting/ begivenheder).

Når der er gået 483 år mellem beslutningen om at genopbygge Jerusalem, og Jesu korsfæstelse, så er der en enkelt syvårs periode tilbage, til at opfylde Daniel 9:24: ”.. før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.” Denne endelige syvårsperiode kaldes for trængselstiden – det er en tid, hvor Gud gør en ende på sin dom over Israels synd.

Daniel 9:27 nævner et par højdepunkter, der vil ske i denne syvårs trængselsperiode: ”Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.” Den person, der her tales om, er den person, som Jesus selv omtaler som ”ødelæggelsens vederstyggelighed” (Matthæus 24:15), og som kaldes ”dyret” i Åbenbaringsbogen 13. I Daniel 9:27 står der, at dyret vil stifte en pagt i syv år, men midt i denne uge (3 ½ år inde i trængslen), vil han bryde denne pagt, og gøre en ende på alle ofre. Åbenbaringsbogen 13 forklarer, at dyret vil placere et afgudsbillede af sig selv i templet, og kræve at verden skal tilbede ham. Åbenbaringsbogen 13:5 siger, at dette vil fortsætte i 42 måneder, hvilket svarer til 3 ½ år. Siden der i Daniels bog står, at dette vil ske midt på ugen, og Åbenbaringsbogen siger at dyret vil gøre dette i 42 måneder, så er det let at udregne, at den fulde længde på trængselstiden er 84 måneder, eller syv år. Læs også i Daniel 7:25, hvor ”én tid, to tider og en halv tid” (én tid = 1 år, to tider = to år, en halv tid = et halvt år, altså i alt 3 ½ år) også taler om ”den store trængsel”, den sidste halvdel af den syv år lange trængselsperiode, hvor dyret har magten.

Hvis du har brug for flere skriftsteder, der omhandler trængslen, så læs i Åbenbaringsbogen 11:2-3, som taler om 1260 dage og 42 måneder, og Daniel 12:11-12, som taler om 1290 dage og 1335 dage. Disse dage taler om midten af trængslen. De øvrige dage i Daniel 12 inkluderer måske den tid, hvor dommen over nationerne slutter (Matthæus 25:31-46) og den tid, hvor der banes vej for Kristi tusindårsrige (Åbenbaringen 20:4-6).

er menigheden bortrykket før trængselstiden?

1 Det er meget vigtig vi læser Åbenbaring bogen nøjagtig, og ikke hører på konspirations teorier som kommer op med det ene og det andet so i sidste ende ikke stemmer i overens ed bogen. Vi står i afslutnings fasen på endetiden, derfor oplever vi hvordan antikrist er begyndt at forberede hans riges opbyggelse og den anti kristelige i ånd i mennesker reager meget voldsomt mos Guds folk os kristne.

Vi er faktisk i begyndelsens tiden for trængselstiden, midt i det hele vil Herren Jesu genkomst ske. Når vi taler om de sidste tider kaldes det for eskatologi . Nogle fortolkninger, mener, at bortrykkelsen sker lige før Jesus' synlige komme, hvilket indebærer, at menigheden vil gennemleve dele af trængselstiden (en "mid-tribulation" eller "post-tribulation" opfattelse). Andre teologiske retninger (ikke direkte nævnt i snippets, men implicit i debatten) tror på en "pre-tribulation" bortrykkelse, hvor menigheden tages til himlen før trængselstiden overhovedet starter.

Hvad betyder "bortrykkelse"? Det er forestillingen om, at levende troende kristne og genopstandne døde kristne "rykkes bort i skyerne" for at møde Jesus.

Hvad er "trængselstiden"? Bibelske profetier om en periode med stor nød, lidelse og antikristelig aktivitet, der skal foregå før Jesu genkomst.

De primære synspunkter:

Før trængslen (Pre-Tribulation): Menigheden fjernes før trængslens start. Hvilket stemmer i overens med at det er de 14000 som frelses under antikrist der skal gennem hele trængslen, ikke menigheden, vi er bortrykket inden.

Under/Efter trængslen (Mid/Post-Tribulation): Menigheden bliver på jorden og går igennem trængslen sammen med verden, men beskyttes eller fjernes lige før dommen. Dette stemmer ikke overens med menigheden skal være i 1000 års riget, menigheden bliver altså bortrykket inden den stor trængsel, og vi får ikke dyrets mærke på os, eller valget om at tage det på os eller ikke. Dyrets mærke er for øvrigt stadigvæk ikke helt synligt i denne verden men på vej.

Vi må konkludere ud fra Åbenbarings bogen. Jesus kommer meget snart for at hente sin enighed, og det bliver før den stor trængsels tid antikrist rige.

Det er meget vigtig vi læser Åbenbaringsbogen uden at springe rundt i den, fra begyndelsen til enden på bogen, i den rækkefølge tingene skal ske uden at lægge noget til eller trække noget fra.

Amen

Tilhører hedninge kristn Israel?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Tilhører hedninge kristn Israel?

Nej, kristne, som ikke er jøder (hedninger i den traditionelle forstand), tilhører ikke Israel som et etnisk eller nationalt fællesskab, da Israel er defineret ved sin jødiske majoritet og kultur; de er dog ofte en del af den lokale befolkning i Israel/Palæstina, der har arabiske kristne minoriteter, som ser landet som deres hjem, mens jødedom og kristendom er forskellige religioner, hvor kristne tror på Jesus som Messias, hvilket jødedommen afviser.

Forskellen mellem jøder og kristne:

Jødedom er en etnisk og religiøs gruppe, der stammer fra Abraham og ser det land, der nu er Israel, som sit historiske og gudgivne hjemland.

Kristendom opstod fra jødedommen, men udviklede sig til en separat religion, hvor ikke-jøder (hedninger) kunne blive en del af kirken uden at følge alle jødiske love, selvom de deler de Gamle Testamente (Tanakh) som hellig skrift.

Kristne i Israel/Palæstina:

Der bor kristne minoriteter i Israel og de palæstinensiske områder (Vestbredden og Gaza), som har rødder i området og ser det som deres hjem, på trods af den overvejende jødiske og muslimske befolkning.

De anerkender ofte Israels eksistens, men holder fast i deres egen identitet og ser landet tilhøre Gud, mens de arbejder for retfærdighed og fred for alle.

Afsluttende:

Kristne hedninger tilhører ikke den jødiske nation Israel, men kristne arabere bor i regionen, og den kristne kirke ser sig teologisk som det nye Israel; derfor er det en kompleks relation, ikke en simpel tilhørsforhold.

Kristne holdninger til jøder er komplekse, præget af både fælles rødder i jødedommen, men også historisk antisemitisme bygget på fejlagtige anklager (som at jøder dræbte Jesus) og en afvisning af Jesus som Messias, selvom mange i dag stræber efter dialog, anerkendelse af fælles arv, og forskellige grupper (som kristne zionister) har specifikke politiske holdninger til Israel, der stammer fra troen på bibelske løfter.

Historisk og teologisk baggrund

Fælles oprindelse: Kristendommen opstod ud fra jødedommen, og mange af de tidlige kristne var jøder.

Kerneforskel: Den centrale forskel er, at kristne ser Jesus som Guds søn og Messias, mens jødedommen afviser dette og venter stadig på Messias.

Antisemitiske myter: Gennem historien har kristne tekster (især Det Ny Testamente) fejlagtigt brugt til at fremstille jøder som kollektivt skyldige i Jesu korsfæstelse, hvilket har ført til forfølgelse og diskrimination (f.eks. i middelalderen).

Moderne holdninger (varierer meget)

Dialog og anerkendelse: Mange kirkesamfund arbejder for at fremme forståelse og forholdet mellem kristne og jøder.

Kristne zionister: En voksende bevægelse, der støtter staten Israel baseret på fortolkninger af bibelske løfter om land til det jødiske folk.

Fortsat antisemitisme: Selvom det er blevet mindre udbredt, eksisterer antisemitisme stadig inden for visse kristne kredse.

Kort sagt: Forholdet spænder fra fælles trostraditioner til århundreders konflikt og moderne forsøg på forsoning og dialog, med teologiske forskelle og politiske (som støtte til Israel) som væsentlige elementer.

Hvad har kristne og jødedom tilfælles?

Jødedom, kristendom og islam har det tilfælles, at de alle er monoteistiske religioner - det vil sige religioner, som mener, at der kun er én Gud. Alle religionerne har rod i fortællingerne om patriarken Abraham, og de beder alle til netop Abrahams Gud.

Vi er alle indpodet på samme vintræ Johannes 15.

Er jøderne kristne?

Hvad har jødedommen og kristendommen tilfælles?

Jøderne generelt tror ikke på Jesus er Melisa og Metias allede er kommet til jorden, de venter stadig på Jesus Metias kommer en dag.

Nej, jøder er ikke kristne; jødedommen og kristendommen er to forskellige religioner, selvom de deler rødder, men jøder afviser, at Jesus var Messias, hvilket er en kerne i kristendommen, mens jøder venter på Messias, og der findes små grupper, "messianske jøder", der tror på Jesus, men de anerkendes ikke af mainstream jødedom.

Jødedom: En monoteistisk religion, hvor de hellige skrifter er Torahen (Mosebøgerne) som en del af Tanakh (Det Gamle Testamente).

Kristendom: En religion, der opstod fra jødedommen, men anerkender Jesus som Messias (Kristus) og Guds søn, og tror på Det Nye Testamente.

Vigtigste forskelle:

Jesus: Jødedommen ser Jesus som en rabbiner eller lærd, ikke Messias, mens kristendommen ser ham som den lovede frelser.

Skrifter: Jøder tror ikke på Det Nye Testamente, som er kristendommens centrale skrift.

Synd: Jødedommen ser ikke mennesker som født syndige, men som uperfekte, og syndefaldet tolkes anderledes end i kristendommen.

Det er nogen kristne jøder, der fødte af Gud på ny lige som vi, Johannes 3. De er vore søskende i Jesus.

Der er altså en klar adskillelse, hvor jødedommen afviser de centrale trosartikler i kristendommen, særligt messias-figuren Jesus.

Men vi kristne skal huske Israel og bede for alle Jøderne. Vi skal huske Jesus er jøde blev sendt for at frelse både headninger og jøder. Vi skal holde os fra alt der hedder antisemitisme, Jøde had. Vi skal elske alt Guds folk også selvom Jøderne ikke alle tror på Jesus.

KOMMER JESUS OGEN FØR 1000 ÅRS RIGET?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Kommer Jesus igen før 1000 års riget?

Ja, ifølge bibelsk profeti (særligt Johannes' Åbenbaring), kommer Jesus igen, og hans genkomst markerer starten på tusindårsriget, hvor Satan bindes, og Kristus regerer med de frelste på Jorden, før den endelige dom og en ny himmel/jord. Forståelsen af hvornår præcist det sker i forhold til andre begivenheder varierer, men hovedidéen er, at tusindårsriget er en mellemfase efter Jesu genkomst, men før den endelige verdensdom.

Nøglepunkter om Tusindårsriget:

Start: Indledes med Jesu genkomst og sejr over det Onde.

Hvad sker der? Satan fængsles i 1000 år, og Jesus regerer sammen med de hellige fra en oprejst tilstand på Jorden.

Formål: En periode, hvor Guds rige realiseres fuldt ud på Jorden.

Slutning: Efter de 1000 år løslades Satan kortvarigt, før den endelige dom og skabelsen af den nye himmel og jord.

Så for at svare direkte: Ja, Jesus kommer igen før den afsluttende verdensdom, og hans genkomst indleder tusindårsriget, ikke omvendt.

Skal krisene opleve antikrist?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Skal krisene opleve antikrist?

Ja, mange kristne traditioner forventer, at kristne vil opleve antikrist som en del af de sidste tider (apokalypsen) før Jesus' genkomst, dog fortolkes det forskelligt; nogle ser antikrist som en enkelt person, mens andre ser det som en bredere bevægelse eller ånd af falsk lære, der vil udfordre troen.

Forskellige forståelser af antikrist:

Bibelsk grundlag: Begrebet findes i Det Nye Testamente, især i Johannesbrevene (1. Joh 2,18-22) hvor det bruges om personer, der forkynder falsk lære om Kristus.

En person eller en kraft? Nogle forventer en specifik, karismatisk person, der vil fremstå som en falsk frelser, mens andre ser antikrist som en generel ånd, der modarbejder Kristus og hans lære, og som allerede er aktiv i verden.

De sidste tider: De fleste kristne, der tror på antikrist, ser det som et tegn på, at Jesu genkomst og dommedag er nær, en del af de profetier om trængsler før enden.

Relevans for kristne i dag:

Mange kristne betragter antikrist som en advarsel om at holde fast i den sande tro og være skeptisk over for vildledende lære, selvom de ikke nødvendigvis forventer den endelige antikrist i deres levetid.

Så svaret er ja, men definitionen af antikrist varierer meget inden for kristendommen.

Hvad er så lige forskellen på bortrykkelsen og det andet komme?

Svar

Bortrykkelsen og Kristi andet komme bliver ofte forvekslet. Nogle gange er det svært at bestemme, om et skriftvers henviser til bortrykkelsen eller det andet komme. Men når man studerer endetidens bibelprofetier, er det meget vigtigt at skelne mellem de to.

Bortrykkelsen er, når Jesus Kristus vender tilbage for at fjerne sin kirke (all som tror på Kristus) fra jorden. Bortrykkelsen er beskrevet i 1. Thessalonikerbrev 4:13-18 og 1. Korintherbrev 15:50-54. De troende som er døde, vil få genopstandelseslegemer, og sammen med de troende, som stadig er i live, vil de møde Herren i luften. Dette vil ske i et øjebliks sekund, i et splitsekund. Det andet komme er når Jesus vender tilbage for at besejre Antikrist, ødelægge ondskaben, og etablere sit tusindårsrige. Det andet komme er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 19:11-16.

De vigtige forskelle mellem bortrykkelsen og det andet komme, er:

Ved bortrykkelsen vil troende møde Herren i luften (1. Thessaloniker 4:17). Ved det andet komme vil de troende vende tilbage til jorden sammen med Herren (Åbenbaringen 19:14).

Det andet komme vil ske efter den store og frygtelige trængsel (Åbenbaringen kapitel 6-19). Bortrykkelsen vil ske før trængslen (1. Thessaloniker 5:9; Åbenbaringen 3:10).

Bortrykkelsen handler om, at de troende vil blive fjernet fra jorden som en befrielseshandling (1. Thessaloniker 4:13-17, 5:9). Det andet komme indebærer blandt andet, at de vantro vil blive fjernet som en domshandling (Matthæus 24:40-41).

Bortrykkelsen vil være hemmelig og pludselig (1. Korinther 15:50-54). Det andet komme vil være synligt for alle (Åbenbaringen 1:7; Matthæus 24:29-30).

Kristi andet komme vil ikke ske, før visse andre endetidsbegivenheder kommer til at ske (2. Thessaloniker 2:4; Matthæus 24:15-30; Åbenbaringen kapitel 6-18). Bortrykkelsen er snarlig; den kan ske hvert øjeblik det skulle være (Titus 2:13; 1. Thessaloniker 4:13-18; 1. Korinther 15:50-54).

Hvorfor er det vigtigt at holde bortrykkelsen og det andet komme adskilt?

Hvis bortrykkelsen og det andet komme betegner den samme begivenhed, så er de troende nødt til at gennemgå trængslen (1. Thessaloniker 5:9; Åbenbaringen 3:10).

Hvis bortrykkelsen og det andet komme betegner den samme begivenhed, så er Kristi tilbagekomst ikke snarlig – der er mange ting som må ske, før han kan vende tilbage (Matthæus 24:4-30).

I Johannes’ Åbenbaring kapitel 6-19 beskrives trængselstiden, men kirken bliver ikke nævnt noget sted. I løbet af trængslen – som også kaldes for ”en trængselstid for Jakob” (Jeremias 30:7) – Gud vil atter vende sin primære opmærksomhed mod Israel (Romerne 11:17-31).

Bortrykkelsen og det andet komme er lignende, men forskellige begivenheder. Begge involverer at Jesus vender tilbage. Begge er endetidsbegivenheder. Men det er meget vigtigt at erkende deres forskelle. For at opsummere, så er bortrykkelsen det samme som Jesu tilbagevenden i skyen, hvor han fjerner alle de troende fra jorden, før det er tid til Guds vrede. Det andet komme betegner Kristi tilbagevenden til jorden, hvor han gør en ende på trængslen, og besejrer Antikrist og dennes onde verdensrige.

DYRETS TAL?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

DYRETS TAL 666

Er dyrets tal 666? Nogen siger dyrets tale er 66,3333 sådan cirka hvad er sandt?

Svar

Ja, dyrets tal i Bibelen er 666, som nævnt i Johannes' Åbenbaring kapitel 13, hvor det er en kryptisk kode for et "mennesketal", der ofte tolkes som en henvisning til kejser Nero eller andre magtfulde modstandere af kristendommen, selvom nogle ældre manuskripter nævner 616 i stedet.

Nøglepunkter om 666:

Kilde: Johannes' Åbenbaring 13:18.

Betydning: Det er et "mennesketal", der identificerer det onde "dyr" eller "Antikrist".

Tolkning (Gematri): Den mest udbredte fortolkning er, at det refererer til kejser Nero, da summen af de hebraiske bogstaver for "Caesar Nero" (NRWN QSR) bliver 666 (i nogle versioner).

Alternativt tal: Forskning tyder på, at nogle tidlige versioner af Johannes' Åbenbaring brugte tallet 616, hvilket også kan pege mod Nero.

Tallet er blevet et symbol på det onde, Satan og modstand mod Gud.

Så ja, 666 er det mest kendte tal for "dyret" i Bibelen, men det har dybe, historiske og symbolske betydninger.

Læs Johannes Åbenbaring fra en ende af, uden at springe rundt i den da ser du i hvilken rækkefølge alle ting vil ske.

amen

DEN ANDEN DØD ? LANG ARTIKKEL

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Den anden død er ikke stedet de fortabte kommer

Læs altid hele afsnittet, vers referer til.

De der siger ikke kristne bare holder op med at eksisterer, har ikke læst Bibelens Ord om de fortabtes evighed.

DEN ANDEN DØD

I Bibelen, især i Johannes' Åbenbaring, refererer "den anden død" til ildsøen, som er den endelige dom og straf for synd, hvor alle, der ikke er indskrevet i livets bog, kastes i. Den er adskilt fra den fysiske død og er en evig adskillelse fra Gud, en permanent straf, der rammer dem, som ikke har overvundet synden gennem troen.

Gud har givet alle mennesker evigt liv også de der fornægter Jesus, og deres evige liv slutter ie i Ildsøen som bliver en del af deres evige pine som aldrig holder op, man kan sige ildsøen er en del af de ikke troendes evighed sted i fortalelsen.

Læg godt mærke til. Der står de falske profeter vil også ende der, de der laver guds Ord om er falske profeter, som kun er ude på at forføre så mange som mulkt her på jorden, vær yderst opmærksom.

Hvad det er: Ildsøen.

Hvem det rammer: Dem, hvis navne ikke findes i livets bog.

Hvad det indebærer: En endelig dom og udslettelse (styrtet i ildsøen).

Evigt liv for de retfærdige.

I Johannes' Åbenbaring kapitel 20 beskrives det således:

"Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen".

Kort sagt: Den anden død er den ultimative konsekvens af synd, en evig dom for dem, der afviser Gud, i modsætning til det evige liv, som tilbydes dem, der finder frelse.

DE FORTABTES STED ER VIRKELIGHEDENS STED FOR DEM.

Selvom, Bibelen ikke taler om "de fortabtes rige" som et specifikt sted, men om Guds Rige (himmelriget), hvor frelse finder sted, og om Jesus, der kom for at "søge og frelse det fortabte" (Luk 19:10). Begrebet dækker over Guds frelsesværk, som illustreres i lignelser som Den fortabte søn (Lukas 15) og handler om at genfinde det, der er faret vild – både mennesker og relationen til Gud.

Guds Rige: Er et centralt tema, hvor frelse og et liv i retfærdighed er muligt.

Det "fortabte": Henviser ofte til mennesker, der er kommet bort fra Gud, som syndere, toldere eller den fortabte søn, der vender hjem.

Lignelserne om det fortabte: Inkluderer den fortabte søn, det fortabte får og den tabte mønt, der alle viser Guds glæde ved at finde og frelse det, der var tabt.

Jesus' mission: At bringe frelse til dem, der er "fortabte", og åbne Guds Rige for dem, der omvender sig og tror.

Så selvom "de fortabtes rige" ikke er et direkte bibelsk udtryk, beskriver bibelske tekster Guds Rige som stedet for de frelste og missionen at finde og frelse dem, der føles "fortabte".

Det kræver faktisk Ånds åbenbarelse for at man ke se denne forskel, mange er blinde i dag.

At dø uden troen på Jesus giver den konsekvens t man kommer til for evigt at opholde sig i de fortabtes rige, lige som Jesus triende går til Guds rige, går de ikke triende til de fortabtes sted. De ikke troende venter allerede nu på Guds endelige dom over den, fordi de nægtede at modtage Jesus Guds søn, er deres egen skyld de fik alle invitationen men sagde nej og fornægtede Guds Søn Jesus. De har ingen undskyldning.

Når der står om den anden død, referer Bibelen til den ultimative åndelige adskillelse fra Gud, det oplever vi allede nu, mange lever ikke i Guds Ånd, de er kødelige også selv om de kalder sig kristne, det beskrives i Nye Testamente, især i Åbenbaringsbogen (ildsøen) og Jesu lignelser (som den om den fortabte søn, der dog også handler om genoprettelse) og dækker både evig pine (traditionel forståelse) eller tilintetgørelse (annihilationslære), hvor den fortabte person fratages det evige liv og udslettes, dog i en frygtelig tilstand. Debatten handler om, hvorvidt det er evig straf (varighed) eller evige konsekvenser, og om Gud kan være kærlig og samtidig tillade dette.

Åbenbaringsbogen: Taler om "ildsøen" (Åb 19,20; 20,10.14.15; 21,8) som et sted for evig fordømmelse for de ugudelige.

Jesu Lignelser: Lignelsen om den fortabte søn (Luk 15,11-32) viser en fortabt person, der finder frelse, men andre lignelser peger mod adskillelse (f.eks. den rige mand og Lazarus).

Paulus' Breve: Nævner "undergang" og "ødelæggelse" (Rom 9,22).

Fortabelsen er evig pine for sjælen, hel menneskets bevidsthed, en permanent adskillelse fra Gud.

Annihilationslære:

Som ikke er bibelsk forståelse og lære og generelt anses for falsk lære, som kommer fra falske forkyndere og falske profeter som ikke taler sandheden, og ikke selv er i den hellige Ånds li, de er faktisk åndelig døde nu. De mene, fortabelse betyder total udslettelse/tilintetgørelse (ildsøen fortæres jo helt), ikke evig smerte. Det er desværre ikke hand Bibelen fortæller.

FORTABELSEN BESKRIVES SOM HELVEDET.

Selvom ordet Helvedet ikke var med i de første Skrifter, giver det en nøjagtig beskrivelse af de fortabtes sted i evigheden, det er det samme som fortabelsen, vi taler om, når ordet helvedet bruges, der er ikke forskel. Læg for øvrigt mærke til ordet, fortabt, tabt på forhånd, efter menneskets eget valg. Gud ønsker alle mennesker skal frelses, men menneskerne elsker mørket mere end Lyset Jesus, Johannes 1 fortæller hvem Jesus er.

I Bibelen beskrives Helvede i Det Gamle Testamente som en skyggetilværelse for de døde (Sheol), mens Det Nye Testamente udvikler ideen til et straffested for syndere, ofte forbundet med ild og flammer, et sted for evig pine, som f.eks. Gehenna, der var en losseplads ved Jerusalem. Forestillingen om Helvede som et brændende straffested med Djævelen i spidsen er stærk i kristendommen, men har rødder i senjødedommen, og er et centralt element i kontrasten mellem frelse og fortabelse i det kristne budskab.

Gamle Testamente:

Sheol: Det hebraiske ord for de dødes rige, hvor de lever en skyggeagtig tilværelse, ikke et aktivt straffested. Det er faktisk en soveplads ind til opstandelsen.

Nye Testamente:

Gehenna: Navnet på en dal uden for Jerusalem, der var en losseplads, hvor affald og døde kroppe blev brændt. Det bruges som billede på et sted med evig straf (ild og svovl) for syndere.

Hades: Det græske ord for de dødes rige, som ofte bruges i en lignende betydning som Sheol, men også kan referere til det sted, hvor de fordømte venter på dommen.

Straf: Det nye testamente introducerer en dualisme mellem himmel (frelse) og helvede (fortabelse/evig straf) som en afgørende del af Jesu lære.

Derfor. Omvend du dig i tide. Guds rige er kommet nær tilfældig. Bliv født på ny af Gud Johannes 3

Amen

FEJRE JUL?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

  ER DET BIBELSK AFT FEJRE JUL?

DE 4 ÅNDELIGE LOVE?

 

• LINK
• 
  
  
  
  

Hvad er de fire åndelige love?

Svar

De fire åndelige love er en måde, hvorpå man kan dele de gode nyheder om den frelse, der er mulig igennem Jesus Kristus. Det er en enkel måde, hvormed man organiserer evangeliets vigtigste information i fire punkter.

Den første er de fire åndelige love er: ”Gud elsker dig, og har en vidunderlig plan for dit liv”. I Johannes 3:16 læser vi: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Og i Johannes 10:10 forklares vi, hvorfor Jesus kom til jorden: ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod”. Hvad blokerer os fra Guds kærlighed, og fra at have et liv i overflod?”

Den anden af de fire åndelige love er: ”Menneskeheden er plettet af synd, og er derfor adskilt fra Gud. Derfor kan vi ikke kende Guds vidunderlige plan for vores liv”. Denne information bekræftes i Romerne 3:23, hvor der står: ”For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”. Og i Romerne 6:23 hører vi om syndens konsekvenser: ”for syndens løn er død”. Gud skabte os til at have fællesskab med ham. Men menneskeheden bragte synd ind i verden, og er som en konsekvens adskilt fra Gud. Vi har ødelagt det fællesskab, som Gud ønskede at have med os. Så hvad er så løsningen på dette problem?

Den tredje af de fire love lyder: ”Jesus Kristus er Guds eneste betaling for vores synd. Igennem Jesus Kristus kan vi få vores synder tilgivet, og få genoprettet forholdet til Gud”. I Romerne 5:8 står der: ”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere”. Og i 1. Korinther 15:3-4 får vi at vide, hvad vi behøver at vide for at blive frelst: ”..at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter skrifterne..” Jesus sagde også selv i Johannes 14:6, at han var den eneste vej til frelse: ”Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen, uden ved mig”. Så hvordan kan du så modtage denne vidunderlige gave, som frelsen er?

Den fjerde af de fire åndelige love er: ”Vi må tage imod Jesus Kristus som vores personlige frelser, hvis vi ønsker at modtage frelsens gave, og kende Guds vidunderlige plan for vores liv”. Johannes 1:12 beskriver det på denne måde: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn”. Og Apostlenes Gerninger 16:31 siger det meget klart: ”Tro på Herren Jesus, og bliv frelst!” Vi kan blive frelst af nåde alene, gennem tro alene, alene på Jesus Kristus (Efeserne 2:8-9).

Hvis du ønsker at sætte din lid til Jesus Kristus som din frelser, så gentag de følgende ord til Gud. Og husk, at du ikke bliver frelst ved at gentage disse ord, men alene ved at stole på Kristus! Denne bøn er bare en enkel måde at udtrykke din tro på Gud, og sige ham tak for at have banet vejen for din frelse. ”Gud, jeg ved at jeg har syndet imod dig, og fortjener straf derfor. Men jeg tror på at Jesus Kristus tog straffen jeg fortjente, så jeg kunne blive tilgivet ved at tro på ham. Jeg tager imod dit tilbud om tilgivelse, og sætter min lid til dig for at blive frelst. Tak for din vidunderlige nåde og tilgivelse – det evige livs gave! Amen!”

Har du truffet et valg om at give dit liv til Jesus, pga. det du har læst her? Hvis svaret er ja, så tryk gerne på ”Jeg har taget imod Jesus i dag”

UENDELIG GUD?

 

• LINK
• 
  
  
  
  

Hvad betyder det, at Gud er uendelig?

Svar

Guds uendelige natur betyder ganske enkelt, at Gud eksisterer uden for og ikke er begrænset af tid eller rum. Uendelig betyder, kort fortalt, ”uden grænser.” Når vi siger, at Gud er ”uendelig,” taler vi ofte om Ham brugende begreber som alvidende, almægtig, allestedsnærværende.

Alvidenhed betyder, at Gud ved alle ting, eller at Han har ubegrænset viden. Hans ubegrænsede viden er det, der kvalificerer Ham til at være suveræn hersker og dommer over alle ting. Gud ved ikke blot til alt, der vil ske, men Han ved også om alle de ting, der kunne være sket. Intet kan overraske Gud, og ingen kan skjule sin synd for Ham. Der findes mange skriftsteder i Bibelen, hvor Gud åbenbarer denne side af Sin natur. Et sådant vers er 1. Johannesbrev 3:20: ”…Gud er større end vort hjerte og kender alt.”

Almægtig betyder, at Gud har al magt eller ubegrænset magt. Det er særligt væsentligt, at Gud har al magt, fordi det fastslår Guds evne til at udføre Sin suveræne vilje. Da Gud er almægtig og har ubegrænset magt, kan intet hindre Hans beslutninger i at ske, og intet kan kuldkaste eller stoppe Hans guddommelige formål fra at blive opfyldt. Der findes mange vers i Bibelen, hvor Gud åbenbarer denne side af Sin natur. Ét af disse vers finder vi i Salme 115:3: ”…vores Gud er i himlen og gør alt, hvad han vil…” Eller da Han besvarer disciplenes spørgsmål ”Hvem kan så blive frelst?” (Matthæus 19:25), siger Jesus, ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt” (Matthæus 19:26).

Allestedsnærværelse betyder, at Gud altid er til stede. Der findes ikke noget sted, som du kan tage til, hvor du kan slippe af med Guds tilstedeværelse. Gud er ikke begrænset af tid eller rum. Han er tilstedeværende på ethvert tidspunkt og sted. Guds ubegrænsede tilstedeværelse er særligt væsentlig, fordi den fastslår, at Gud er evig. Gud har altid eksisteret og vil altid eksistere. Gud var, før tiden begyndte. Før verden eller stof/ materie endda eksisterede, var Gud. Han har ingen begyndelse eller afslutning, og der har aldrig været et tidspunkt, hvor Han ikke har eksisteret, og der vil heller ikke komme et tidspunkt, hvor Han ophører med at eksistere. Her er der igen mange vers fra Bibelen, der åbenbarer denne side af Guds natur for os, og ét af dem finder vi i Salme 139:7-10: ”Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen for dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast.”

Du Gud er uendelig, siger man også, at Han er ophøjet, hvilket i sin enkelhed betyder, at Gud er højt over skabningen og er både større end skabningen og uafhængig af den. Dette betyder, at Gud er så uendeligt højere og hinsides os og vores evne til fuldt ud at forstå dette, at havde Han ikke åbenbaret Sig Selv, ville vi ikke vide eller forstå, hvordan Han er. Men Gud har heldigvis ikke ladt os uvidende om Sig Selv. Han har i stedet for åbenbaret Sig Selv for os, både gennem generel åbenbaring (skabelsen og vores samvittighed) og særlig åbenbaring (Guds skrevne Ord, Bibelen, og Guds levende Ord, Jesus Kristus). Vi kan derfor kende Gud, og vi kan vide, hvordan vi bliver forligt med Ham, og hvordan vi lever efter Hans vilje. På trods af det faktum, at vi er begrænsede og Gud er ubegrænset, kan vi kende og forstå Gud, som Han har åbenbaret Sig for os.