7 dags adventisten?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

7 dags adventisten?

Ja, de er kristne men adskiller sig ved ikke at tro på evige fortabelse som kristne generelt tror på, de tror på evig udslettelse. De adskiller sig ved at mene vi ikke må spise hvad som helst. Lever uden ose lov og holder Sabbat

Ja, 7. Dags Adventistkirken (7DA) er en kristen protestantisk kirke eller menighed, der er baseret på Bibelen, men de har specifikke fortolkninger, der adskiller dem fra andre kristne, særligt deres fokus på lørdag som sabbat (syvende dag) og troen på Jesu snarlige genkomst (advent), hvilket giver dem deres navn. De anser sig selv for at følge Bibelen, men andre kirker kan have forskellige syn på, hvorvidt deres lære er fuldt ud bibelsk, især omkring kostregler og loven.

Nøglepunkter om Syvende Dags Adventisterne (7DA):

Bibelsk Grundlag: De studerer Bibelen meget grundigt og mener, at deres lære er bibelsk.

Sabbatten: De holder hviledagen om lørdagen (syvende dag), som de mener er bibelsk påbudt, i modsætning til søndagsfejringen i de fleste andre kristne kirker.

Jesu Genkomst: De tror stærkt på, at Jesus snart vil komme tilbage (advent).

Helsebudskab: De lægger stor vægt på sundhed, herunder vegetarisk kost, baseret på deres bibelfortolkning.

Kristne, men anderledes: Selvom de er kristne, der tror på Jesus, ses deres specifikke tolkninger (som sabbatten) ofte som afvigende fra mainstream-kristendommen, hvilket fører til debat om, hvorvidt de er "bibelske" i alle aspekter.

Så ja, de er en bibelsk inspireret og baseret menighed, der dog har unikke træk, som fremhæver deres egen identitet.

Ja, kirker som syvendedagsadventister tror på Helligåndens dåb, men opfattelsen varierer lidt; de ser den som en nødvendig, kraftfuld oplevelse efter dåben (vand-dåben), der giver styrke til at leve kristent, døbe i Ånden (ikke nødvendigvis tungetale) og modtage Åndens gaver, hvilket adskiller sig fra pinsekirker, der ofte fokuserer mere på åbenbare tegn som tungetale som et bevis på dåben.

Hvad syvendedagsadventister tror:

Adskillelse fra dåb: Dåben (vand) er et skridt for syndernes tilgivelse, mens Helligåndens dåb er en separat, efterfølgende begivenhed, der giver kraft.

Fokus på kraft: Det primære mål er at modtage "kraft fra det høje" (Ånden) for at overvinde synden og leve i lydighed, som beskrevet i Romerbrevet 8:13.

Åndens gaver (Nådegaver): De tror også på de åndelige nådegaver (som nævnt i 1. Korintherbrev 12), men ser dem som midler til at tjene, ikke nødvendigvis som det centrale bevis på dåben.

Ikke altid tungetale: Selvom tungetale (tale i tunger) er anerkendt af nogle som en manifestation, er det ikke universelt set som det eneste tegn; kraften til at leve et helligt liv er central for adventister.

Forskellen til Pinsekirker:

Mens adventister tror på Helligåndens dåb og dens kraft, lægger pinsekirker ofte vægt på tungetale som det primære eller første tegn på, at man er blevet "fyldt" eller "døbt i Ånden".

Så ja, 7DA tror på Helligåndens dåb, men deres vægtlægning ligger på dens transformere kraft til et liv i lydighed, snarere end specifikke åbenbare tegn som primær indikator. De er ikke så meget for Den Hellige Ånds gaver her under tungetale, helbredelser profetisk tale etc.

De mener vi selv skal overvinde synden, de tror ikke at Jesus allerede har sejret over synden og givet os del i Hans sejr netop fordi de vil frelses ved lovens bogstaver.

De lever faktisk i et mix af Gts love og regler of Nts liv.

Vi sammenligner dem på ingen måder med Jehovas vidner eller anden sekt slet ikke. De bruger samme bibel, samme dåb tror på det samme men deres livsstil er ikke som generelle kristne.

De har deres egen terrier, ikke den som kristne generelt folder sig til.

Deres misforstået lære omkring fortabelsen, mad og drikke og loven, stemmer ikke i overensstemmelse med en ny testamenter menighed/kirke.

Vi accepterer selvfølgelige vore tros sækkendes holdninger, men ikke altid deres lære da den ikke er bibelsk ifølge nt

Amen

ER DEN KATOLSKE KIRKE VERDEN KIRKEN

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

DEN KATOLSKE KIRKE VERDEN KIRKEN

ER den katolske kirke antikrist kirke som kommer?

Ja den katolske kirke er den den falske verdens kirke er i ledetog med antikrist kirke.

Ja, Den katolske kirke betragtes som en Verdenskirke (katolsk betyder "almen" eller "universel") på grund af sin globale udbredelse og fællesskab, der forener over 1,3 milliarder mennesker under paven, selvom andre kirkesamfund også kan kalde sig "kristne kirker" eller have store globale netværk; den er verdens største kristne kirke.

Hvad betyder "Verdenskirke" for Den katolske kirke?

Globalt Fællesskab: Den forener katolikker fra alle kulturer og nationer, der fejrer messen i fællesskab, uanset hvor i verden de befinder sig.

Universalitet i Tro: Den katolske tro og lære er den samme overalt, anerkender pavens autoritet, og søger at nå alle mennesker.

Kirken viser sig globalt gennem donationer, præster og missionærer, der arbejder i fattigere lande, og ved at katolikker fra forskellige lande mødes i lokale sogne.

Andre kristne trossamfund, som ortodokse kirker, protestantiske kirker (f.eks. verdenskirker i anglikanske eller lutherske traditioner) og pinsekirker, er også globale eller har store internationale netværk og kan betragtes som "verdenskirker" i bred forstand.

Katolicisme refererer specifikt til Kirken, der anerkender Paven i Rom.

Så ja, Den katolske kirke er verdens største kirke og en Verdenskirke, men begrebet "verdenskirke" kan også beskrive andre globale trosfællesskaber.

Forskellen ligger primært i ledelsen og traditionerne: Den katolske kirke ledes af Paven (som ser sig som Peters efterfølger) fra Rom, anerkender helgener (især Jomfru Maria) og har en hierarkisk struktur med præster, biskopper og munke/nonner, mens "den almindelige" (typisk protestantisk folkekirke, som i Danmark) ikke har en pave, lægger mere vægt på direkte forhold til Gud/Jesus og har forskellige præsteregler (kvinder kan være præster, og præster kan gifte sig). Katolicisme betyder "almindelig" eller "universel", og den katolske kirke ser sig som den oprindelige kirke.

Paven i Rom er kirkens øverste leder; ufejlbarlig i visse trosspørgsmål. Det er det gamene romerretliges stuktur kirken bygger på, for senere at overtage verdens magtens kirke,

Protestantisk: Ingen pave; ledelsen er mere lokal/folkekirkelig, og trosretninger kan variere.

Helgener & Maria: På trods af Gud siger. Vi ikke må dyrke afguder, lave religiøse biller og tilbede dem, gør den katolske kirke dette.

Dyrker helgener som forbilleder og forbinder med Gud; Jomfru Maria spiller en stor rolle.

Protestantisk: Fokuserer på Gud og Jesus alene, ikke helgendyrkelse.

Præster lever i cølibat (må ikke gifte sig), og kvinder kan ikke være præster.

Protestantisk: Præster må gifte sig, og kvinder kan være præster. I den katolske kirke foregår der mange pædofil sager, præster misbruger mange steder de store drenge til sex som skal tjene i den katolske kirke.

Katolsk: Messen opfattes ofte som mere festlig med faste ritualer og kor (fx hvidklædte drenge/piger).

Protestantisk: Varierer, men generelt mindre ritualiseret.

Selvforståelse:

Katolsk: Ser sig som den universelle, oprindelige kirke grundlagt af Jesus, opbygget på apostolisk tradition.

I Danmark: Den romersk-katolske kirke er et mindretalskirkesamfund (ca. 52.000 registrerede), mens den protestantiske folkekirke (evangelisk-luthersk) er den store nationale kirke.

Amen

Jezabel?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Jezabel?

Findes Jezabel i dag?

Ja, mange har denne ånd i sig også inden for kirkerne findes de. De dominerer over andre, de manipulerer med andre, udnytter andre etc. Hold dig fra sådanne de bærer Jezabels falske ånd ikke Den Hellige Ånds frugt Et eksempel vi kender er  den falske sekt Jehovasvidner, se selv efter hvad de gør.

Jezabel (eller Jesabel) var en fønikisk prinsesse og dronning af Israel, gift med kong Akab (ca. 874-853 f.Kr.), kendt i bibelske beretninger (1. Kongebog, 2. Kongebog) for at have promoveret Baals-dyrkelse og forsøgt at udrydde Jahve-profeterne, herunder en konfrontation med profeten Elias, og for at have arrangeret den falske retssag og henrettelse af naboten Nabot for at overtage hans vingård, hvilket førte til profetier om hendedøden. Hun er en central figur, der symboliserer afgudsdyrkelse, magt og ondskab i Bibelen, men også en af de få kvinder, der udøvede betydelig magt.

Datter af kong-præsten Ethbaal fra Sidon (Fønikien).

Ægteskab: Gift med kong Akab af det nordlige Israel af politiske årsager, hvilket bragte fønikisk religion ind i Israel.

Hendes handlinger og rolle i Bibelen:

Fremmede Baals-dyrkelse: Opførte templer for Baal og fremmede tilbedelsen af ham og Ashera-pælen.

Konflikt med Elias: Blev en fjende af profeten Elias, som hun forsøgte at dræbe efter hans sejr over Baals-profeterne.

Nabots vingård: Anklagede falsk naboten Nabot for blasfemi, hvilket førte til hans og sønnernes henrettelse og konfiskation af vingården, en handling kritiseret af Elias.

Som straf for hendes synder, blev hun styrtet ud af et vindue på befaling af Jehu (der tog magten), hvor hun blev ædt af hunde.

Jezabel er i Bibelen blevet et symbol på en magtsyg, voldelig og "horeagtig" kvinde, der repræsenterer afgudsdyrkelse og opposition mod den sande Gud.

amen

BILEAMS LÆRE?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

BILEAMS LÆRE?

Eksisterer Bileams lære i dag?

Ja, det gør den.

Bileams lære i Bibelen er en advarsel mod at søge egen vindings skyld, selv når man tilsyneladende tjener Gud, og hvordan man kan friste Guds folk til synd i stedet for at forbande dem direkte. Læs eksempel vis i Romer 1-2 De er ligeglade med Guds retfærdigheds lov I Jesus, følger ikke i Jesus fodspor, har en vildfarendes ånd, ikke Den Hellige Ånd i si. De forfører andre, hvis de kan i sexual umoral, de siger nok sådan og sådan siger Bibelen men de nægter self at være Ordets gøre. Hild dig fra dem

Beretningen om Bileam lærer os, at Gud fører sin vilje igennem, når han vil det, og at han kan få alt fra et æsel til en spådomsmand til at tale sit ord. Desuden tydeliggør 4. Mosebog 22-24, at Gud er med sit folk og beskytter det. Grunden er, at Gud selv har lovet det, og ikke at folket dyrker Gud på den måde, de bør.

Bileams lære i Bibelen, særligt fra 4. Mosebog kap. 22-24 og 25, handler om hans forsøg på at forbande Israel for kong Balak, men at Gud tvang ham til at velsigne dem, selvom Bileam fandt en måde at lokke Israel til synd (hor og afgudsdyrkelse) via moabitiske kvinder, hvilket førte til straf, og læren om, at man ikke kan forbande det, Gud velsigner, men at fristelse til synd kan være en snedig vej til fald, som nævnt i Johannes Åbenbaring 2:14-15.

Hvad Bileam lærte/gjorde:

Forsøg på at omgå Gud: Bileam ville gerne forbande Israel for rigdom, men Gud forbød ham det. Bileam søgte vedholdende Guds vilje, men forsøgte at presse den til at tillade ham at rejse (4. Mos 22:18-19).

Velsignelse frem for forbandelse:

Trods sine intentioner tvang Gud Bileam til at velsigne Israel, da han indså, at Israel var velsignet (4. Mos 23:8, 24:1).

Fristelse som "lærer": Selvom han ikke kunne forbande dem direkte, lærte Bileam Balak, hvordan man kunne få israelitterne til at synde ved at spise afgudsoffer og drive hor, hvilket også førte til synd og straf for Israel (4. Mos 25).

Hvad Bibelen siger om Bileams lære (i Det Nye Testamente):

Johannes Åbenbaring 2:14-15 nævner, at nogle holder fast ved Bileams lære – at lokke Guds folk til at falde i synd med afgudsoffer og utugt.

Det bruges som et eksempel på en falsk lærer, der bruger snedige metoder til at få folk til at synde, selvom de ikke åbent går imod Gud.

Bileams lære i Bibelen er en advarsel mod at søge egen vindings skyld, selv når man tilsyneladende tjener Gud, og hvordan man kan friste Guds folk til synd i stedet for at forbande dem direkte.

amen

TRÆNGSELS TIDEN. LÆNGERE ARTIKKEL

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

TRÆNGSELS TIDEN

Hvad er trængslen / trængselstiden? Hvordan ved vi, at trængslen vil vare i syv år?

Svar

Trængslen er en syvårsperiode i tiden, hvor Gud vil føre sin disciplinering af Israel til fulde, samt færdiggøre sine domme over den vantro verden. Kirken, som består af alle dem, der stolet på personen Jesus Kristus, og på hans værk, og på at disse ting vil frelse dem fra at blive straffet for synd, vil ikke være til stede under trængslen. Kirken vil blive taget bort fra jorden, i en begivenhed der kaldes bortrykkelsen (1. Thessaloniker 4:13-18; 1. Korinther 15:51-53). Kirken frelses fra den kommende vrede (1. Thessaloniker 5:9). Igennem hele Skriften kaldes trængslen også ved andre navne, så som Herrens Dag (Esajas 2:12; 13:6-9; Joel 1:15; 2:1-31; 3;14; 1. Thessaloniker 5:2); nød og trængsel (5. Mosebog 4:30; Sefanias 1:1), den store trængsel, som peger på den anden og meget intense halvdel af syvårsperioden (Matthæus 24:21); trængselsdag eller trængselstid (Daniel 12:1; Sefanias 1:15); Jakobs trængsel/ Jakobs trængselstid (Jeremias 30:7).

Det er vigtigt at have en forståelse af Daniel 9:24-27, hvis man ønsker at forstå trængslen formål og tidspunkt. Passagen taler om 70 uger, som er blevet erklæret mod ”dit folk.” Daniels folk er jøderne, nationen Israel, og Daniel 9:24 taler om en periode i tidsregningen, som Gud giver ”før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.” Gud erklærer, at ”halvfjerdsindstyve syvere” vil afslutte denne sag. Dette er altså halvfjerdsindstyve syvår, eller 490 år (Nogle oversættelser taler om 70 uger af år). Dette bekræftes af et andet sted i Daniel. I vers 25 og 26 får Daniel at vide, at Messias vil blive fjernet efter ”syv syvere og 62 syvere” (69 i alt), som begynder med beslutningen om at genopbygge Jerusalem. Med andre ord, vil der 69 gange syv år (483 år) efter beslutningen om at genopbygge Jerusalem ske det, at Messias vil blive fjernet. Bibelhistorikere bekræfter, at der fra beslutningen om at genopbygge Jerusalem, til Jesus blev korsfæstet, gik 483 år. De fleste kristne lærde har den ovenstående forståelse af Daniels halvfjerdsindstyve syvere, uanset hvilket syn de har på eskatologien (fremtidige ting/ begivenheder).

Når der er gået 483 år mellem beslutningen om at genopbygge Jerusalem, og Jesu korsfæstelse, så er der en enkelt syvårs periode tilbage, til at opfylde Daniel 9:24: ”.. før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.” Denne endelige syvårsperiode kaldes for trængselstiden – det er en tid, hvor Gud gør en ende på sin dom over Israels synd.

Daniel 9:27 nævner et par højdepunkter, der vil ske i denne syvårs trængselsperiode: ”Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.” Den person, der her tales om, er den person, som Jesus selv omtaler som ”ødelæggelsens vederstyggelighed” (Matthæus 24:15), og som kaldes ”dyret” i Åbenbaringsbogen 13. I Daniel 9:27 står der, at dyret vil stifte en pagt i syv år, men midt i denne uge (3 ½ år inde i trængslen), vil han bryde denne pagt, og gøre en ende på alle ofre. Åbenbaringsbogen 13 forklarer, at dyret vil placere et afgudsbillede af sig selv i templet, og kræve at verden skal tilbede ham. Åbenbaringsbogen 13:5 siger, at dette vil fortsætte i 42 måneder, hvilket svarer til 3 ½ år. Siden der i Daniels bog står, at dette vil ske midt på ugen, og Åbenbaringsbogen siger at dyret vil gøre dette i 42 måneder, så er det let at udregne, at den fulde længde på trængselstiden er 84 måneder, eller syv år. Læs også i Daniel 7:25, hvor ”én tid, to tider og en halv tid” (én tid = 1 år, to tider = to år, en halv tid = et halvt år, altså i alt 3 ½ år) også taler om ”den store trængsel”, den sidste halvdel af den syv år lange trængselsperiode, hvor dyret har magten.

Hvis du har brug for flere skriftsteder, der omhandler trængslen, så læs i Åbenbaringsbogen 11:2-3, som taler om 1260 dage og 42 måneder, og Daniel 12:11-12, som taler om 1290 dage og 1335 dage. Disse dage taler om midten af trængslen. De øvrige dage i Daniel 12 inkluderer måske den tid, hvor dommen over nationerne slutter (Matthæus 25:31-46) og den tid, hvor der banes vej for Kristi tusindårsrige (Åbenbaringen 20:4-6).

er menigheden bortrykket før trængselstiden?

1 Det er meget vigtig vi læser Åbenbaring bogen nøjagtig, og ikke hører på konspirations teorier som kommer op med det ene og det andet so i sidste ende ikke stemmer i overens ed bogen. Vi står i afslutnings fasen på endetiden, derfor oplever vi hvordan antikrist er begyndt at forberede hans riges opbyggelse og den anti kristelige i ånd i mennesker reager meget voldsomt mos Guds folk os kristne.

Vi er faktisk i begyndelsens tiden for trængselstiden, midt i det hele vil Herren Jesu genkomst ske. Når vi taler om de sidste tider kaldes det for eskatologi . Nogle fortolkninger, mener, at bortrykkelsen sker lige før Jesus' synlige komme, hvilket indebærer, at menigheden vil gennemleve dele af trængselstiden (en "mid-tribulation" eller "post-tribulation" opfattelse). Andre teologiske retninger (ikke direkte nævnt i snippets, men implicit i debatten) tror på en "pre-tribulation" bortrykkelse, hvor menigheden tages til himlen før trængselstiden overhovedet starter.

Hvad betyder "bortrykkelse"? Det er forestillingen om, at levende troende kristne og genopstandne døde kristne "rykkes bort i skyerne" for at møde Jesus.

Hvad er "trængselstiden"? Bibelske profetier om en periode med stor nød, lidelse og antikristelig aktivitet, der skal foregå før Jesu genkomst.

De primære synspunkter:

Før trængslen (Pre-Tribulation): Menigheden fjernes før trængslens start. Hvilket stemmer i overens med at det er de 14000 som frelses under antikrist der skal gennem hele trængslen, ikke menigheden, vi er bortrykket inden.

Under/Efter trængslen (Mid/Post-Tribulation): Menigheden bliver på jorden og går igennem trængslen sammen med verden, men beskyttes eller fjernes lige før dommen. Dette stemmer ikke overens med menigheden skal være i 1000 års riget, menigheden bliver altså bortrykket inden den stor trængsel, og vi får ikke dyrets mærke på os, eller valget om at tage det på os eller ikke. Dyrets mærke er for øvrigt stadigvæk ikke helt synligt i denne verden men på vej.

Vi må konkludere ud fra Åbenbarings bogen. Jesus kommer meget snart for at hente sin enighed, og det bliver før den stor trængsels tid antikrist rige.

Det er meget vigtig vi læser Åbenbaringsbogen uden at springe rundt i den, fra begyndelsen til enden på bogen, i den rækkefølge tingene skal ske uden at lægge noget til eller trække noget fra.

Amen

Tilhører hedninge kristn Israel?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Tilhører hedninge kristn Israel?

Nej, kristne, som ikke er jøder (hedninger i den traditionelle forstand), tilhører ikke Israel som et etnisk eller nationalt fællesskab, da Israel er defineret ved sin jødiske majoritet og kultur; de er dog ofte en del af den lokale befolkning i Israel/Palæstina, der har arabiske kristne minoriteter, som ser landet som deres hjem, mens jødedom og kristendom er forskellige religioner, hvor kristne tror på Jesus som Messias, hvilket jødedommen afviser.

Forskellen mellem jøder og kristne:

Jødedom er en etnisk og religiøs gruppe, der stammer fra Abraham og ser det land, der nu er Israel, som sit historiske og gudgivne hjemland.

Kristendom opstod fra jødedommen, men udviklede sig til en separat religion, hvor ikke-jøder (hedninger) kunne blive en del af kirken uden at følge alle jødiske love, selvom de deler de Gamle Testamente (Tanakh) som hellig skrift.

Kristne i Israel/Palæstina:

Der bor kristne minoriteter i Israel og de palæstinensiske områder (Vestbredden og Gaza), som har rødder i området og ser det som deres hjem, på trods af den overvejende jødiske og muslimske befolkning.

De anerkender ofte Israels eksistens, men holder fast i deres egen identitet og ser landet tilhøre Gud, mens de arbejder for retfærdighed og fred for alle.

Afsluttende:

Kristne hedninger tilhører ikke den jødiske nation Israel, men kristne arabere bor i regionen, og den kristne kirke ser sig teologisk som det nye Israel; derfor er det en kompleks relation, ikke en simpel tilhørsforhold.

Kristne holdninger til jøder er komplekse, præget af både fælles rødder i jødedommen, men også historisk antisemitisme bygget på fejlagtige anklager (som at jøder dræbte Jesus) og en afvisning af Jesus som Messias, selvom mange i dag stræber efter dialog, anerkendelse af fælles arv, og forskellige grupper (som kristne zionister) har specifikke politiske holdninger til Israel, der stammer fra troen på bibelske løfter.

Historisk og teologisk baggrund

Fælles oprindelse: Kristendommen opstod ud fra jødedommen, og mange af de tidlige kristne var jøder.

Kerneforskel: Den centrale forskel er, at kristne ser Jesus som Guds søn og Messias, mens jødedommen afviser dette og venter stadig på Messias.

Antisemitiske myter: Gennem historien har kristne tekster (især Det Ny Testamente) fejlagtigt brugt til at fremstille jøder som kollektivt skyldige i Jesu korsfæstelse, hvilket har ført til forfølgelse og diskrimination (f.eks. i middelalderen).

Moderne holdninger (varierer meget)

Dialog og anerkendelse: Mange kirkesamfund arbejder for at fremme forståelse og forholdet mellem kristne og jøder.

Kristne zionister: En voksende bevægelse, der støtter staten Israel baseret på fortolkninger af bibelske løfter om land til det jødiske folk.

Fortsat antisemitisme: Selvom det er blevet mindre udbredt, eksisterer antisemitisme stadig inden for visse kristne kredse.

Kort sagt: Forholdet spænder fra fælles trostraditioner til århundreders konflikt og moderne forsøg på forsoning og dialog, med teologiske forskelle og politiske (som støtte til Israel) som væsentlige elementer.

Hvad har kristne og jødedom tilfælles?

Jødedom, kristendom og islam har det tilfælles, at de alle er monoteistiske religioner - det vil sige religioner, som mener, at der kun er én Gud. Alle religionerne har rod i fortællingerne om patriarken Abraham, og de beder alle til netop Abrahams Gud.

Vi er alle indpodet på samme vintræ Johannes 15.

Er jøderne kristne?

Hvad har jødedommen og kristendommen tilfælles?

Jøderne generelt tror ikke på Jesus er Melisa og Metias allede er kommet til jorden, de venter stadig på Jesus Metias kommer en dag.

Nej, jøder er ikke kristne; jødedommen og kristendommen er to forskellige religioner, selvom de deler rødder, men jøder afviser, at Jesus var Messias, hvilket er en kerne i kristendommen, mens jøder venter på Messias, og der findes små grupper, "messianske jøder", der tror på Jesus, men de anerkendes ikke af mainstream jødedom.

Jødedom: En monoteistisk religion, hvor de hellige skrifter er Torahen (Mosebøgerne) som en del af Tanakh (Det Gamle Testamente).

Kristendom: En religion, der opstod fra jødedommen, men anerkender Jesus som Messias (Kristus) og Guds søn, og tror på Det Nye Testamente.

Vigtigste forskelle:

Jesus: Jødedommen ser Jesus som en rabbiner eller lærd, ikke Messias, mens kristendommen ser ham som den lovede frelser.

Skrifter: Jøder tror ikke på Det Nye Testamente, som er kristendommens centrale skrift.

Synd: Jødedommen ser ikke mennesker som født syndige, men som uperfekte, og syndefaldet tolkes anderledes end i kristendommen.

Det er nogen kristne jøder, der fødte af Gud på ny lige som vi, Johannes 3. De er vore søskende i Jesus.

Der er altså en klar adskillelse, hvor jødedommen afviser de centrale trosartikler i kristendommen, særligt messias-figuren Jesus.

Men vi kristne skal huske Israel og bede for alle Jøderne. Vi skal huske Jesus er jøde blev sendt for at frelse både headninger og jøder. Vi skal holde os fra alt der hedder antisemitisme, Jøde had. Vi skal elske alt Guds folk også selvom Jøderne ikke alle tror på Jesus.

KOMMER JESUS OGEN FØR 1000 ÅRS RIGET?

 

• LINK

• 
  

• 
  
  

Kommer Jesus igen før 1000 års riget?

Ja, ifølge bibelsk profeti (særligt Johannes' Åbenbaring), kommer Jesus igen, og hans genkomst markerer starten på tusindårsriget, hvor Satan bindes, og Kristus regerer med de frelste på Jorden, før den endelige dom og en ny himmel/jord. Forståelsen af hvornår præcist det sker i forhold til andre begivenheder varierer, men hovedidéen er, at tusindårsriget er en mellemfase efter Jesu genkomst, men før den endelige verdensdom.

Nøglepunkter om Tusindårsriget:

Start: Indledes med Jesu genkomst og sejr over det Onde.

Hvad sker der? Satan fængsles i 1000 år, og Jesus regerer sammen med de hellige fra en oprejst tilstand på Jorden.

Formål: En periode, hvor Guds rige realiseres fuldt ud på Jorden.

Slutning: Efter de 1000 år løslades Satan kortvarigt, før den endelige dom og skabelsen af den nye himmel og jord.

Så for at svare direkte: Ja, Jesus kommer igen før den afsluttende verdensdom, og hans genkomst indleder tusindårsriget, ikke omvendt.